Når du går i gang med at rydde ud og rydde op, har du brug for opbevaringskasser. Opbevaringskasser gør det lettere for dig at sortere og flytte rundt på ting, indtil du er helt færdig med din organiseringsproces.

Mens du rydder op, kan du med fordel bruge opbevaringskasser som er midlertidige og gratis. På den måde skal du ikke ud og investere i ny opbevaring, før du kender dit egentlige behov. Der er også en overhængende fare for at du køber så mange smukke kasser, opbevaringsbokse og kurve under sorteringsfasen, at du simpelthen har for mange, når du er færdig med at sortere og skille dig af med ting, som du ikke længere har brug for. Vent derfor med at købe ny opbevaring, til du er helt færdig med at rydde ud i alle rum i dit hjem.

Under sorterings-fasen

Du har med garanti flere kasser, poser, kurve og andre opbevaringsmuligheder i dit hjem end du umiddelbart tror. De vil dukke op i takt med at du får sorteret dine ting. Husk at alt kan bruges, og at det ikke behøver at se flot ud i denne fase.

Papkasser, skotøjsæsker, tomme konservesdåser, stofnet og plastik-bakker fra fugt og grønt, er blot nogle af de muligheder som de fleste har liggende, og som ikke vil udgøre en ny stor belastning på din økonomi eller på dit forbrug.

Bor du i en forening hvor der sorteres pap-affald, så gå på jagt og find gamle skotøjsæsker, æsker fra legetøj og andre mindre pap-kasser, som du kan bruge under din sorteringsfase.

Helt små kasser kan eks. bruges til at opbevare smykker og andre nips i, skotøjsæsker kan bruges til elektronik, hår-dimser, skrivebordsartikler og make-up. Større kasser f.eks. små flyttekasser kan bruges til at opbevare og sortere bøger, sportsudstyr og sko i.

Efter sorterings-fasen

Når du er helt færdig med at sortere og skille dig af med overflødige ting fra dit hjem, så er du klar til at få overblik over dine opbevaringsmuligheder.

Vurder først om, og hvor du har brug for at købe nye opbevaringsmuligheder. Sortering af ting i skrivebordsskuffen fungerer måske fint med de samme små papæsker, som du brugte til at sortere i. Mens papkassen med dine yndlingsplaid i, måske skal skiftes ud med en smuk kurv i stedet for.

Det kan også være, at du opdager at du mangler et opbevaringsmøbel til sko i entreen, eller et skab til dine hobbysager eller spillekonsoller.

Husk uanset hvad, at tage mål af din skuffer og skabe, eller mål op hvor meget plads der er til en ny kommode, før du går ud og investerer i ny opbevaring.

Herunder er en liste over vores 5 favoritter:

SNIDAD fra IKEA

Perfekt til opbevaring af plaider og puder.

SNIDAD fra IKEA – 179 kr.

HAY Box Box

Dekorative små æsker, som kan bruges til smykker, skrivebordsartikler eller legetøj.

HAY Box Box set af 4 stk. – 349 kr.

Normann pocket

Disse væghængte “lommer” er perfekte til opbevaring af nøgler, solbriller og andre ting i din entre.

Normann pocket – fra 149 kr.

Ferm Living Tin Box Terazzo

Brug disse fine metalæsker til småting på ungernes værelse, eller på badeværelset.

Ferm Living Tin Box Terazzo – 249 kr.

Omnioutil spand

Disse cool spande kan både bruges til opbevaring og som små skamler. Eller brug den til bioaffald, i stedet for den grimme grønne fra kommunen.

Omnioutil spand – fra 150 kr.