Sådan foregår det

Et organiserings-forløb starter med, at vi sammen afklarer dine behov og ønsker. Vi snakker om hvilke problemer du oplever i dag, og hvor meget og hvilken type hjælp du har behov for.

  • Hvilke problemer oplever du med rod i dag?
  • Hvad har du af ønsker til dit hjem fremover?
  • Hvor meget tid og ressourcer har du afsat?
  • Ønsker du selv at organisere eller har du behov for at få det gjort for dig?

Herefter aftaler vi en dag for den første hjemme-session. Den første session starter med en rundtur i dit hjem, hvor vi snakker om hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Herefter starter vi arbejdet.

Selve arbejdet afhænger af dine behov og ønsker, men som udgangspunkt er der 3 trin som gennemgås. Vi starter med at sortere og kategorisere dine ting. Derefter rydder vi ud i de ting, som du ikke længere ønsker at beholde. Og til sidst opsætter vi et system, som passer til din livsstil og som er let at vedligeholde.

Dit ansvar under sessionen

  • At arrangere således at der er færrest mulige afbrydelser i løbet af organiserings-sessionen (f.eks. børnepasning, udskydelse af pligter såsom madlavning, telefonopkald og lign.)
  • At være til stede til tiden, samt at være parat til at arbejde koncentreret igennem hele den aftalte session (er kun gældende ved sessioner hvor du selv er til stede)
  • At arrangere for indkøb af eventuelle opbevaringsløsninger før en session, hvis dette på forhånd er aftalt med Shiga Organisering.
  • At gøre en indsats for at implementere og vedligeholde de systemer som aftales.

Shiga Organiserings ansvar

  • At udvikle en plan skræddersyet til dit organiseringsbehov.
  • At forslå specifikke organiseringsteknikker og -midler.
  • At opsætte systemer og vejlede dig i dem.
  • At vejlede om justeringer af systemerne, over tid og på baggrund af din feedback. Dette vil foregå som del i en eventuelt aftalt session.
  • At vejlede og motivere dig igennem organiserings-sessionen.
  • At vejlede dig om ansvarlig afskaffelse af de ting og sager, som frasorteres undervejs.

Har du nogle spørgsmål eller specielle ønsker, så er du velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular. Kontakt Shiga Organisering